Wallet app

Hvis du benytter kryptovalutaer som betalingsmiddel, eller er en daytrader, der handler med kryptovalutaer hele dagen, så er en wallet på telefonen nødvendig. Ved at have adgang til dine kryptovalutaer via din telefon bliver det meget lettere at integrere kryptovalutaer i din hverdag. Der er flere ting, du skal tage hensyn til, inden du vælger en wallet til din telefon. Du skal først og fremmest vide, hvilket styresystem du benytter. Nogle apps kan kun fås til et styresystem, mens andre apps kan fås til flere styresystemer, men fungerer bedst til et bestemt styresystem. Herudover skal du også tage stilling til, hvilken kryptovaluta du ønsker at opbevare.

Mange wallets kan kun opbevare én type kryptovaluta, og andre har et stærkt begrænset udvalg af kryptovalutaer, som du kan opbevare. Det er også en god idé at tage stilling til, hvor kompleks interfacet skal være. For nye investorer er det ofte bedre med en wallet, der er simpel og har få features. Du bør også overveje, om du vil have mulighed for at handle og veksle dine coins via telefonen. Sidst, men ikke mindst bør du overveje, hvor meget sikkerhed du ønsker. Som udgangspunkt er wallets, der kan veksle kryptovalutaer mere usikre end wallets, der kun kan lave transaktioner.

For at gøre livet lettere for dig har vi fundet nogle wallet apps, der fungerer godt på både Android og IOS.

Wallets til IOS og Android

Hvis du ønsker en wallet til telefonen, der giver dig direkte adgang til en kryptobørs så er Coinbases app noget for dig. Denne app giver dig direkte adgang til kryptobørsen Coinbase, og du kan logge på med den samme bruger som på computeren. Du kan købe litecoin, ether og bitcoin direkte gennem Coinbase. Herudover er Coinbase kendt for deres brugervenlige interface, og mange nye investorer starter med at benytte coinbase. Dog skal du huske at dette er en web wallet, der kræver adgang til internettet for at blive benyttet, hvilket kan påvirke sikkerheden.

En anden meget populær wallet er en blockchain wallet. Denne wallet kommer direkte fra blockchain.info, der er de mest populære web wallets. En blockchain wallet er utrolig simpel at benytte, og den har ikke en masse unødvendige features. Det er en utrolig sikker wallet, og du kan købe bitcoins helt anonymt. Denne wallet er en web wallet, men den er ofte blevet rost for sin høje sikkerhed. Der eksisterer i dag over 14 millioner blockchain wallets.

Hvis du ønsker en ekstra sikker wallet, er GreenAddress et godt valg. Den har ikke mange features, og den kan kun benyttes til at opbevare, sende og modtage bitcoins. Den er betragtet som en af de mest sikre wallets derude. Der er flere årsager til dette. Først og fremmest kan du tilgå app’en gennem ”Watch-only”. Dette er en metode, hvor du ikke får fuld adgang til din wallet. Du kan se, om du har sendt og modtaget coins via watch-only, men du skal ikke indtaste nogle af dine private sikkerhedsoplysninger. Herudover bruger GreenAddress en ny nøgle til hver transaktion, hvilket gør det svært for hackere at gennemskue din identitet. Sidst, men ikke mindst gemmes din nøgle ikke af GreenAddress. Mange web wallets gemmer krypterede versioner af brugernes nøgler. Dette kan føre til sikkerhedsbrud, hvis hackere kan gennemskue krypteringen. Kort sagt er GreenAddress en simpel, men meget sikker wallet app.