[vc_row][vc_column width=”2\/3″][vc_column_text]Bitcoin blev udviklet tilbage i 2009, som et alternativ til traditionelle valutaer. Bitcoin var den f\u00f8rste valuta, der ikke var underlagt nogen regulering, og som var 100 % decentraliseret. Bitcoin er ikke en fysisk m\u00f8nt, men derimod en valuta, der kun best\u00e5r af kode, og som giver alle brugerne 100 % privatliv. Da Bitcoin er en digital valuta, er den en s\u00e5kaldt kryptovaluta.<\/span><\/p>\n Mange der ikke kender meget til kryptovalutaer rynker ofte p\u00e5 n\u00e6sen, n\u00e5r de h\u00f8rer om Bitcoin og p\u00e5st\u00e5r, at Bitcoin ikke har nogen indbygget v\u00e6rdi, og derfor blot er en boble, der snart vil v\u00e6re v\u00e6rdil\u00f8s. Umiddelbart giver denne tanke god mening, da det lyder absurd, at en valuta bare kan laves ud af ingenting. Derfor kan Bitcoins \u00f8konomiske v\u00e6rdi kun forst\u00e5s ved f\u00f8rst at unders\u00f8ge, hvad penge egentligt er.<\/span><\/p>\n Hvad giver penge v\u00e6rdi? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder umiddelbart som et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er sv\u00e6rt at svare p\u00e5, men i bund og grund er svaret egentlig mere simpelt, end du umiddelbart tror. Penge har v\u00e6rdi, fordi vi mennesker siger, at penge har v\u00e6rdi. I bund og grund er penge bare en m\u00e5de at bytte varer og modtage services p\u00e5. Igennem menneskets historie har vi brugt utallige forskellige ting som penge, alt fra muslingeskaller til runde kampesten har v\u00e6ret en accepteret valuta forskellige steder i verdenen. En valutas v\u00e6rdi har intet at g\u00f8re med, hvilke egenskaber den har. En femkrone kan ikke spises eller bruges som br\u00e6nde. Penge har kun v\u00e6rdi, fordi vi alle er enige om, at penge har en v\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n Hvad ville der ske, hvis alle mennesker i morgen aftalte, at den amerikanske dollar var v\u00e6rdil\u00f8s, og alle butikker kun tog imod \u00f8lkapsler? S\u00e5 ville \u00f8lkapsler blive en ny valuta. Bitcoins og andre kryptovalutaer er ikke anderledes, det er blot en stor gruppe mennesker, der har accepteret bitcoin som et betalingsmiddel, og i takt med at bitcoin er blevet mere popul\u00e6r, har den f\u00e5et en h\u00f8jere og h\u00f8jere v\u00e6rdi. <\/span><\/p>\n Den f\u00f8rste bitcoin blev skabt tilbage i 2009. Tiden f\u00f8r denne periode er et mysterium, da vi ikke kender manden bag bitcoin. Han gik under navnet Satoshi Nakamoto p\u00e5 en r\u00e6kke websider dedikeret til decentraliseret teknologi, og han offentliggjorde i 2008 en tekst p\u00e5 hjemmesiden metzdowd.com, hvor han beskrev id\u00e9en og teknologien bag en online decentraliseret valuta. Han var aktiv i bitcoins udvikling frem til 2010, hvorefter ingen har h\u00f8rt fra ham siden. At selve grundl\u00e6ggeren af bitcoin var i stand til at forlade projektet, uden at det kollapsede, er i sandhed et bevis p\u00e5, at bitcoin er et selvk\u00f8rende system, der er fuldst\u00e6ndig decentraliseret.<\/span><\/p>\n Bitcoin begyndte hurtigt at tage fart, og i 2010 blev det f\u00f8rste k\u00f8b foretaget med bitcoins. Dette var en programm\u00f8r, der brugte 10.000 bitcoins til at k\u00f8be en pizza, dette er i dag blevet vurderet til at v\u00e6re en af verdens dyreste pizzaer, da 10.000 bitcoins i dag er over 1 million dollars v\u00e6rd. <\/span><\/p>\n Selvom bitcoins hovedsageligt blev brugt af anonymitetsfork\u00e6mpere og IT-entusiaster i starten, opstod der hurtigt et marked for bitcoins. I dag kan du k\u00f8be n\u00e6sten alt med bitcoins, og der laves dagligt over 10.000 overf\u00f8rsler med bitcoin. Nu har bitcoins en samlet v\u00e6rdi p\u00e5 flere milliarder dollars.<\/span><\/p>\n Alle valutaer har et begr\u00e6nset antal penge i oml\u00f8b. Bitcoin er ingen undtagelse. Hvis alle bare kunne lave bitcoins, ville det v\u00e6re umuligt at bestemme prisen p\u00e5 en bitcoin. Derfor bruger bitcoin en r\u00e6kke mekanismer, der bestemmer antallet af bitcoin, der er i cirkulation.<\/span><\/p>\n Bitcoins kan ikke skabes et uendeligt antal gange, bitcoin har et loft p\u00e5 21 millioner coins. Derfor kan bitcoins betragtes som en begr\u00e6nset ressource ligesom guld og s\u00f8lv. Bitcoin g\u00e5r endda ofte under kaldenavnet \u201ddigitalt guld\u201d. Dette er en mods\u00e6tning til traditionelle valutaer, hvor antallet af penge, der kan komme i oml\u00f8b, teoretisk set er ubegr\u00e6nset.<\/span><\/p>\n M\u00e5den, det begr\u00e6nsede antal af bitcoins h\u00e5ndteres, fungerer lidt ligesom guldgravning. En r\u00e6kke computere graver efter bitcoins, og en matematisk formel bestemmer, hvor sv\u00e6rt det skal v\u00e6re at finde en ny bitcoin. For at undg\u00e5 at alle bitcoins bliver fundet p\u00e5 en gang, bliver det sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at finde nye bitcoins. I bitcoins begyndelse kr\u00e6vede det ikke meget computerkraft at finde en bitcoin, men nu om dage, hvor der er 11 millioner bitcoins i oml\u00f8b, er det blevet en del sv\u00e6rere at finde nye bitcoins. <\/span><\/p>\n P\u00e5 grund af at antallet af bitcoins er begr\u00e6nset, har bitcoins nogle meget interessante egenskaber, der g\u00f8r den anderledes end traditionelle valutaer. <\/span><\/p>\n Traditionelle valutaer er inflationsbaserede. Dette betyder egentlig blot, at du for 100 kr. kan k\u00f8be f\u00e6rre og f\u00e6rre varer, som tiden g\u00e5r. Det er grunden til, at vi afskaffede 25-\u00f8ren, og at det for 50 \u00e5r siden var muligt at k\u00f8be slik for 2 \u00f8re. F\u00f8r i tiden kunne 2 \u00f8re simpelthen k\u00f8be flere vare, end de kan nu, og selv 25-\u00f8ren blev med tiden s\u00e5 v\u00e6rdil\u00f8s, at den kostede flere penge at producere, end den reelt set var v\u00e6rd.<\/span><\/p>\n Bitcoin er i mods\u00e6tning til traditionelle valutaer baseret p\u00e5 deflation og ikke inflation. Dette betyder, at du for 1 bitcoin bliver i stand til at k\u00f8be flere og flere varer, som tiden g\u00e5r. Det er derfor, at 10.000 bitcoins kun var i stand til at betale for en pizza i 2010, mens samme antal bitcoins i dag n\u00e6sten er 2 millioner dollars v\u00e6rd.<\/span><\/p>\n Denne egenskab g\u00f8r dog ogs\u00e5, at det ville v\u00e6re katastrofalt, hvis bitcoins ikke kunne opdeles. Siden der kun kan komme 21 millioner bitcoins i oml\u00f8b, har en enkelt bitcoin en v\u00e6rdi p\u00e5 flere tusind dollars, og det vil derfor v\u00e6re umuligt at k\u00f8be varer for sm\u00e5 bel\u00f8b. Derfor er det muligt at opdele bitcoins i mindre dele. En bitcoin kan opdeles i s\u00e5 lille en br\u00f8kdel, du \u00f8nsker. Lad os antage, at du gerne vil k\u00f8be en bog til 60 dollars med bitcoins. I skrivende stund koster en bitcoin 6.000 dollars. For at betale de 60 dollars med bitcoin skal du blot sende 0,01 bitcoins, og s\u00e5 har du betalt for bogen nemt og sikkert. <\/span><\/p>\n Hvad end vi kan lide det eller ej, bliver vi altid overv\u00e5get p\u00e5 internettet. B\u00e5de n\u00e5r du surfer p\u00e5 nettet, og n\u00e5r du handler p\u00e5 nettet. For nogle er dette ikke et problem, og de svarer ofte \u201dHvis du har intet at skjule, har du intet at frygte\u201d. Desv\u00e6rre er mange mennesker ikke klar over, i hvor stor stil vi rent faktisk overv\u00e5ges, og hvilke konsekvenser det kan have.<\/span><\/p>\n Ved at se din k\u00f8bshistorik laver firmaer m\u00e5lrettede reklamer, der er designet til at f\u00e5 dig til at k\u00f8be deres produkter. En hacker kan hacke sig ind p\u00e5 din computer og se dine kortoplysninger og andre private oplysninger. Bitcoin beskytter brugerens privatliv og personlige oplysninger ved at g\u00f8re alle brugere anonyme. P\u00e5 denne m\u00e5de kan virksomheder ikke indsamle oplysninger om din k\u00f8bshistorik, og hackere kan ikke misbruge dine personlige oplysninger. <\/span><\/p>\n M\u00e5den hvorp\u00e5 anonymitet opn\u00e5s er igennem pseudonymer, og mottoet er \u201danonymitet igennem pseudonymitet\u201d. Bitcoin er bygget op omkring en s\u00e5kaldt offentlig ledger. Denne ledger fungerer praktisk talt som en regnskabsbog, der holder styr p\u00e5 alle overf\u00f8rsler, der nogensinde er foretaget. Regnskabsbogen indeholder de samme oplysninger som ved en traditionel overf\u00f8rsel: en afsender, en modtager og et bel\u00f8b.<\/span><\/p>\n Indtil videre lyder det ikke ret anonymt, men anonymiteten skabes ved at give alle brugere en elektronisk adresse. Det er praktisk talt det samme forfattere g\u00f8r, n\u00e5r de skriver under et pseudonym. Selvom der st\u00e5r et navn p\u00e5 b\u00f8gerne, er det ikke forfatterens rigtige navn, og s\u00e5 l\u00e6nge forfatteren ikke fort\u00e6ller, at han skriver under pseudonymet, ved ingen, hvem der st\u00e5r bag b\u00f8gerne.<\/span><\/p>\n Derfor ville der f.eks. st\u00e5 12TBGSTqd1poq9cpYKWTm4VUYw3QDDWMoB ved afsender og en lige s\u00e5 lang og sn\u00f8rklet adresse hos modtageren i regnskabsbogen. Dette g\u00f8r, at brugeren kan genkende sin egen elektroniske adresse, men man ved ikke, hvem der st\u00e5r bag de andre elektroniske adresser.<\/span><\/p>\n Hvad der g\u00f8r bitcoin helt unik sammenlignet med andre valutaer er, at bitcoins er 100 % decentraliseret. Dette betyder, at bitcoin ikke er kontrolleret af en stat eller styret af store banker. Decentralisering er en af grundene til, at mange v\u00e6lger bitcoins som et betalingsmiddel og som en investeringsmulighed. Bitcoin kom frem lige efter en af de st\u00f8rste finanskriser i historien. Store dele af verdensbefolkningen f\u00f8lte sig snydt af bankerne og var utilfredse med de utallige redningspakker, bankerne modtog, og derfor skabte man bitcoin som et alternativ til bankerne.<\/span><\/p>\n Ved at g\u00f8re hele systemet mere decentraliseret kan dine bitcoins ikke investeres af andre end dig selv, og det er praktisk talt umuligt at snyde eller manipulere med systemet. Flere og flere organisationer har udvist en \u00f8get interesse for bitcoins decentraliserede teknologi, og den er blevet brugt inden for en r\u00e6kke forskellige omr\u00e5der. Nogle fortalere for denne teknologi p\u00e5st\u00e5r ligefrem, at al teknologi i fremtiden vil v\u00e6re fuldst\u00e6ndig decentraliseret.<\/span><\/p>\n Teknologien bag bitcoin hedder blockchain-teknologi. For at forst\u00e5 denne teknologi skal du forestille dig, at alle overf\u00f8rsler bliver gemt i sin egen boks. Denne boks indeholder en afsender, en modtager og antallet af bitcoins, der skal sendes. Denne boks har sit eget unikke \u201dfingeraftryk\u201d samt fingeraftrykket for boksen, der blev tilf\u00f8jet tidligere. <\/span><\/p>\n Dette g\u00f8r, at alle disse bokse danner en k\u00e6de. Hvis nogen pr\u00f8ver at \u00e6ndre boksens indhold, \u00e6ndres boksens fingeraftryk, og k\u00e6den er ikke l\u00e6ngere sammenh\u00e6ngende. Derfor er det utroligt sv\u00e6rt at \u00e6ndre i indholdet for en boks, da det kr\u00e6ver, at alle bokse i hele k\u00e6den \u00e6ndres.<\/span><\/p>\n For at g\u00f8re det hele endnu mere sikkert, er det p\u00e5kr\u00e6vet, at computeren l\u00f8ser et matematisk problem for overhovedet at lave en ny boks, og hele k\u00e6den er delt mellem et netv\u00e6rk af computere, der alle tester, om k\u00e6den er ens. Hvis der er steder, hvor boksene afviger fra hinanden, afvises disse overf\u00f8rsler. <\/span><\/p>\n Hvis en potentiel hacker \u00f8nsker at \u00e6ndre en overf\u00f8rsel, kr\u00e6ver det derfor, at alle bokse i hele k\u00e6den \u00e6ndres, at der l\u00f8ses et matematisk problem for alle bokse i k\u00e6den, og at hackeren kontrollerer netv\u00e6rket.<\/span><\/p>\n M\u00e6ngden af computerkraft p\u00e5kr\u00e6vet for at udrette dette er enormt. Derfor er en blockchain meget mere sikker end traditionelle databaser og andet centraliseret teknologi.<\/span><\/p>\n Du har sikkert h\u00f8rt, at bitcoins kurser er meget volatile. Dette er korrekt, for priserne svinger minut for minut, og p\u00e5 bare f\u00e5 dage har nogle kryptovalutaers kurs oplevet 3-cifrede procentstigninger.<\/span><\/p>\n Men hvordan fasts\u00e6ttes priserne? Kort sagt fasts\u00e6ttes de efter, hvad andre er villige til at betale. N\u00e5r priserne for bitcoins stiger, er det et resultat af, at flere mennesker er interesserede i at k\u00f8be valutaen, og derfor kan ejere af bitcoins tage en h\u00f8jere pris. N\u00e5r priserne falder, er det fordi, f\u00e6rre mennesker \u00f8nsker at k\u00f8be valutaen, og derfor s\u00e6nkes priserne for at g\u00f8re det mere attraktivt at k\u00f8be valutaen.<\/span><\/p>\n Interessen for bitcoins er meget svingende, hvilket er grunden til, at priserne er s\u00e5 volatile. Et d\u00e5rligt rygte kan f\u00e5 priserne til at styrtdykke, mens gode rygter kan f\u00e5 priserne til at skyde i vejret. P\u00e5 grund af disse voldsomme prisudsving, lever nogle mennesker af at f\u00f8lge bitcoins kurs minut for minut og k\u00f8be eller s\u00e6lge bitcoins alt efter kursen.<\/span><\/p>\n Dette er heldigvis ikke n\u00f8dvendigt, da bitcoins sagtens kan fungere som en langsigtet investering. Det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig, at man holder \u00f8je med markedet, men i det lange l\u00f8b er bitcoins kurs for det meste stigende.<\/span><\/p>\n Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde rundt i, om man skal betale skat af bitcoins. Det er sv\u00e6rt overhovedet at afg\u00f8re om bitcoins er en valuta eller en investering. Det korte svar er, at det hele handler om konteksten.<\/span><\/p>\n Hvis du investerer i bitcoins, og herefter s\u00e6lger dem videre for en gevinst, skal der betales skat, og ligeledes er alle tab fradragsberettigede. Denne afg\u00f8relse er temmelig ny. Den blev f\u00f8rst truffet i sommeren 2017, hvor skatter\u00e5det afgjorde, at bitcoin t\u00e6ller som en investering. Dog er reglerne lidt anderledes, hvis du bruger bitcoins som betalingsmiddel. I dette tilf\u00e6lde betragtes bitcoins som en valuta ligesom den danske krone, og derfor skal du ikke betale skat. Derfor er det vigtigt altid at holde \u00f8je med sine gevinster, tab og betalinger, n\u00e5r man bruger bitcoins.<\/span><\/p>\n Bitcoin vil sandsynligvis aldrig overtage de traditionelle valutaer. Men den giver et alternativ til traditionelle betalingsmetoder som l\u00e6nge har v\u00e6ret tiltr\u00e6ngt. Som betalingsmiddel har bitcoin ligesom alle andre valutaer sine fordele og ulemper, og p\u00e5 trods af at bitcoin er en ny valuta, er flere virksomheder begyndt at modtage bitcoins som betalingsmetode. Dette g\u00f8r sig specielt g\u00e6ldende inden for internethandel, hvor en stor del forbrugerne er ved at v\u00e6re tr\u00e6tte af den konstante overv\u00e5gning.<\/span><\/p>\n I dag er det muligt at k\u00f8be b\u00f8ger, computerspil, og hvis du har brug for noget til at holde dine f\u00f8dder varme, kan du s\u00e5gar k\u00f8be sokker lavet af lamauld. Der er en r\u00e6kke fordele ved at modtage bitcoins. \u00a0Det koster ikke noget at modtage bitcoins, og nyere virksomheder har indset, at bitcoins er en god m\u00e5de at skabe opm\u00e6rksomhed og tilbyde noget, konkurrenterne ikke g\u00f8r.<\/span><\/p>\n Men n\u00e5r det s\u00e5 er sagt, har bitcoins stadig nogle ulemper sammenlignet med traditionelle valutaer. Det, der holder de fleste virksomheder tilbage fra at modtage bitcoins, er deres prissvingninger. De f\u00e6rreste har lyst til at modtage betaling, som m\u00e5ske kun er halvt s\u00e5 meget v\u00e6rd i morgen. Dette problem kan faktisk l\u00f8ses, da de store kryptob\u00f8rser tilbyder muligheden for at konvertere alle betalinger foretaget med bitcoins til amerikanske dollars automatisk.<\/span><\/p>\n Et andet stort problem er rent faktisk bitcoins anonymitet. Ved at g\u00f8re bitcoins anonyme, kan k\u00f8bere ikke spores, hvilket ikke altid er hensigtsm\u00e6ssigt, da mange mennesker gerne vil vide, hvem de k\u00f8ber et produkt af. Derudover har bitcoins anonymitet gjort det muligt for kriminelle at lave betalinger anonymt. Dette er selvf\u00f8lgelig en af de store problemer med anonymitet, og det g\u00e6lder for alle – selv de kriminelle. Men i bund og grund har anonyme betalinger altid v\u00e6ret mulige, og kriminelle var stadig i stand til at betale uden at blive opsporet, f\u00f8r bitcoin kom frem.<\/span><\/p>\n Hvorvidt man er for eller imod brugen af bitcoin som betalingsmiddel har egentlig ikke den store betydning, da bitcoins allerede er et udbredt betalingsmiddel, og intet tyder p\u00e5, at bitcoins vil blive mindre udbredte i fremtiden.<\/span><\/p>\n Da bitcoin er open source, har alle udviklere haft mulighed for at lave kryptovalutaer baseret p\u00e5 samme teknologi som bitcoin. Dette har gjort, at der siden 2011 er opst\u00e5et en masse nye kryptovalutaer. Generelt har bitcoin altid v\u00e6ret den uovertrufne mester. Dette er ved at \u00e6ndre sig, da andre kryptovalutaer er begyndt at indhente bitcoins, og flere af disse kryptovalutaer har gjort det til deres m\u00e5l at blive de st\u00f8rste p\u00e5 markedet. Mange af disse nyere kryptovalutaer har mange ressourcer, og nogle er finansieret af store virksomheder. Derfor er det ikke ut\u00e6nkeligt, at bitcoin ikke for altid vil v\u00e6re den st\u00f8rste kryptovaluta. Men n\u00e5r dette er sagt, s\u00e5 er bitcoin stadig den allerst\u00f8rste kryptovaluta p\u00e5 markedet, og det vil den sandsynligvis stadig v\u00e6re de n\u00e6ste mange \u00e5r.<\/span>[\/vc_column_text][\/vc_column][vc_column width=”1\/3″][vc_widget_sidebar sidebar_id=”crypterio-right-sidebar”][\/vc_column][\/vc_row]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row][vc_column width=”2\/3″][vc_column_text]Bitcoin blev udviklet tilbage i 2009, som et alternativ til traditionelle valutaer. Bitcoin var den f\u00f8rste valuta, der ikke var underlagt nogen regulering, og som var 100 % decentraliseret. Bitcoin er ikke en fysisk m\u00f8nt, men derimod en valuta, der kun best\u00e5r af kode, og som giver alle brugerne 100 % privatliv. Da Bitcoin<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3817,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nHvad er penge?<\/b><\/span><\/h2>\n
Bitcoins historie<\/b><\/span><\/h2>\n
Online guld<\/b><\/span><\/h2>\n
En valuta baseret p\u00e5 deflation ikke inflation<\/b><\/span><\/h2>\n
Anonymitet g\u00f8r nethandel mere sikkert og privat<\/b><\/span><\/h2>\n
Pseudonymer giver anonymitet<\/b><\/span><\/h2>\n
P\u00e5 vej mod en decentraliseret fremtid<\/b><\/span><\/h2>\n
T\u00e6nk indenfor boksen \u2013 Teknologien bag bitcoin<\/b><\/span><\/h2>\n
Bitcoins kurser kort fortalt<\/b><\/span><\/h2>\n
Bitcoin og skat<\/b><\/span><\/h2>\n
Bitcoin som betalingsmiddel<\/b><\/span><\/h2>\n
Nye konkurrenter pr\u00f8ver at v\u00e6lte bitcoin<\/b><\/span><\/h2>\n