Bitcoin blev udviklet tilbage i 2009, som et alternativ til traditionelle valutaer. Bitcoin var den første valuta, der ikke var underlagt nogen regulering, og som var 100 % decentraliseret. Bitcoin er ikke en fysisk mønt, men derimod en valuta, der kun består af kode, og som giver alle brugerne 100 % privatliv. Da Bitcoin er en digital valuta, er den en såkaldt kryptovaluta.
Mange der ikke kender meget til kryptovalutaer rynker ofte på næsen, når de hører om Bitcoin og påstår, at Bitcoin ikke har nogen indbygget værdi, og derfor blot er en boble, der snart vil være værdiløs. Umiddelbart giver denne tanke god mening, da det lyder absurd, at en valuta bare kan laves ud af ingenting. Derfor kan Bitcoins økonomiske værdi kun forstås ved først at undersøge, hvad penge egentligt er.
Hvad er penge?
Hvad giver penge værdi? Dette spørgsmål lyder umiddelbart som et spørgsmål, der er svært at svare på, men i bund og grund er svaret egentlig mere simpelt, end du umiddelbart tror. Penge har værdi, fordi vi mennesker siger, at penge har værdi. I bund og grund er penge bare en måde at bytte varer og modtage services på. Igennem menneskets historie har vi brugt utallige forskellige ting som penge, alt fra muslingeskaller til runde kampesten har været en accepteret valuta forskellige steder i verdenen. En valutas værdi har intet at gøre med, hvilke egenskaber den har. En femkrone kan ikke spises eller bruges som brænde. Penge har kun værdi, fordi vi alle er enige om, at penge har en værdi.
Hvad ville der ske, hvis alle mennesker i morgen aftalte, at den amerikanske dollar var værdiløs, og alle butikker kun tog imod ølkapsler? Så ville ølkapsler blive en ny valuta. Bitcoins og andre kryptovalutaer er ikke anderledes, det er blot en stor gruppe mennesker, der har accepteret bitcoin som et betalingsmiddel, og i takt med at bitcoin er blevet mere populær, har den fået en højere og højere værdi.
Bitcoins historie
Den første bitcoin blev skabt tilbage i 2009. Tiden før denne periode er et mysterium, da vi ikke kender manden bag bitcoin. Han gik under navnet Satoshi Nakamoto på en række websider dedikeret til decentraliseret teknologi, og han offentliggjorde i 2008 en tekst på hjemmesiden metzdowd.com, hvor han beskrev idéen og teknologien bag en online decentraliseret valuta. Han var aktiv i bitcoins udvikling frem til 2010, hvorefter ingen har hørt fra ham siden. At selve grundlæggeren af bitcoin var i stand til at forlade projektet, uden at det kollapsede, er i sandhed et bevis på, at bitcoin er et selvkørende system, der er fuldstændig decentraliseret.
Bitcoin begyndte hurtigt at tage fart, og i 2010 blev det første køb foretaget med bitcoins. Dette var en programmør, der brugte 10.000 bitcoins til at købe en pizza, dette er i dag blevet vurderet til at være en af verdens dyreste pizzaer, da 10.000 bitcoins i dag er over 1 million dollars værd.
Selvom bitcoins hovedsageligt blev brugt af anonymitetsforkæmpere og IT-entusiaster i starten, opstod der hurtigt et marked for bitcoins. I dag kan du købe næsten alt med bitcoins, og der laves dagligt over 10.000 overførsler med bitcoin. Nu har bitcoins en samlet værdi på flere milliarder dollars.
Online guld
Alle valutaer har et begrænset antal penge i omløb. Bitcoin er ingen undtagelse. Hvis alle bare kunne lave bitcoins, ville det være umuligt at bestemme prisen på en bitcoin. Derfor bruger bitcoin en række mekanismer, der bestemmer antallet af bitcoin, der er i cirkulation.
Bitcoins kan ikke skabes et uendeligt antal gange, bitcoin har et loft på 21 millioner coins. Derfor kan bitcoins betragtes som en begrænset ressource ligesom guld og sølv. Bitcoin går endda ofte under kaldenavnet ”digitalt guld”. Dette er en modsætning til traditionelle valutaer, hvor antallet af penge, der kan komme i omløb, teoretisk set er ubegrænset.
Måden, det begrænsede antal af bitcoins håndteres, fungerer lidt ligesom guldgravning. En række computere graver efter bitcoins, og en matematisk formel bestemmer, hvor svært det skal være at finde en ny bitcoin. For at undgå at alle bitcoins bliver fundet på en gang, bliver det sværere og sværere at finde nye bitcoins. I bitcoins begyndelse krævede det ikke meget computerkraft at finde en bitcoin, men nu om dage, hvor der er 11 millioner bitcoins i omløb, er det blevet en del sværere at finde nye bitcoins.
På grund af at antallet af bitcoins er begrænset, har bitcoins nogle meget interessante egenskaber, der gør den anderledes end traditionelle valutaer.
En valuta baseret på deflation ikke inflation
Traditionelle valutaer er inflationsbaserede. Dette betyder egentlig blot, at du for 100 kr. kan købe færre og færre varer, som tiden går. Det er grunden til, at vi afskaffede 25-øren, og at det for 50 år siden var muligt at købe slik for 2 øre. Før i tiden kunne 2 øre simpelthen købe flere vare, end de kan nu, og selv 25-øren blev med tiden så værdiløs, at den kostede flere penge at producere, end den reelt set var værd.
Bitcoin er i modsætning til traditionelle valutaer baseret på deflation og ikke inflation. Dette betyder, at du for 1 bitcoin bliver i stand til at købe flere og flere varer, som tiden går. Det er derfor, at 10.000 bitcoins kun var i stand til at betale for en pizza i 2010, mens samme antal bitcoins i dag næsten er 2 millioner dollars værd.
Denne egenskab gør dog også, at det ville være katastrofalt, hvis bitcoins ikke kunne opdeles. Siden der kun kan komme 21 millioner bitcoins i omløb, har en enkelt bitcoin en værdi på flere tusind dollars, og det vil derfor være umuligt at købe varer for små beløb. Derfor er det muligt at opdele bitcoins i mindre dele. En bitcoin kan opdeles i så lille en brøkdel, du ønsker. Lad os antage, at du gerne vil købe en bog til 60 dollars med bitcoins. I skrivende stund koster en bitcoin 6.000 dollars. For at betale de 60 dollars med bitcoin skal du blot sende 0,01 bitcoins, og så har du betalt for bogen nemt og sikkert.
Anonymitet gør nethandel mere sikkert og privat
Hvad end vi kan lide det eller ej, bliver vi altid overvåget på internettet. Både når du surfer på nettet, og når du handler på nettet. For nogle er dette ikke et problem, og de svarer ofte ”Hvis du har intet at skjule, har du intet at frygte”. Desværre er mange mennesker ikke klar over, i hvor stor stil vi rent faktisk overvåges, og hvilke konsekvenser det kan have.
Ved at se din købshistorik laver firmaer målrettede reklamer, der er designet til at få dig til at købe deres produkter. En hacker kan hacke sig ind på din computer og se dine kortoplysninger og andre private oplysninger. Bitcoin beskytter brugerens privatliv og personlige oplysninger ved at gøre alle brugere anonyme. På denne måde kan virksomheder ikke indsamle oplysninger om din købshistorik, og hackere kan ikke misbruge dine personlige oplysninger.
Pseudonymer giver anonymitet
Måden hvorpå anonymitet opnås er igennem pseudonymer, og mottoet er ”anonymitet igennem pseudonymitet”. Bitcoin er bygget op omkring en såkaldt offentlig ledger. Denne ledger fungerer praktisk talt som en regnskabsbog, der holder styr på alle overførsler, der nogensinde er foretaget. Regnskabsbogen indeholder de samme oplysninger som ved en traditionel overførsel: en afsender, en modtager og et beløb.
Indtil videre lyder det ikke ret anonymt, men anonymiteten skabes ved at give alle brugere en elektronisk adresse. Det er praktisk talt det samme forfattere gør, når de skriver under et pseudonym. Selvom der står et navn på bøgerne, er det ikke forfatterens rigtige navn, og så længe forfatteren ikke fortæller, at han skriver under pseudonymet, ved ingen, hvem der står bag bøgerne.
Derfor ville der f.eks. stå 12TBGSTqd1poq9cpYKWTm4VUYw3QDDWMoB ved afsender og en lige så lang og snørklet adresse hos modtageren i regnskabsbogen. Dette gør, at brugeren kan genkende sin egen elektroniske adresse, men man ved ikke, hvem der står bag de andre elektroniske adresser.
På vej mod en decentraliseret fremtid
Hvad der gør bitcoin helt unik sammenlignet med andre valutaer er, at bitcoins er 100 % decentraliseret. Dette betyder, at bitcoin ikke er kontrolleret af en stat eller styret af store banker. Decentralisering er en af grundene til, at mange vælger bitcoins som et betalingsmiddel og som en investeringsmulighed. Bitcoin kom frem lige efter en af de største finanskriser i historien. Store dele af verdensbefolkningen følte sig snydt af bankerne og var utilfredse med de utallige redningspakker, bankerne modtog, og derfor skabte man bitcoin som et alternativ til bankerne.
Ved at gøre hele systemet mere decentraliseret kan dine bitcoins ikke investeres af andre end dig selv, og det er praktisk talt umuligt at snyde eller manipulere med systemet. Flere og flere organisationer har udvist en øget interesse for bitcoins decentraliserede teknologi, og den er blevet brugt inden for en række forskellige områder. Nogle fortalere for denne teknologi påstår ligefrem, at al teknologi i fremtiden vil være fuldstændig decentraliseret.
Tænk indenfor boksen – Teknologien bag bitcoin
Teknologien bag bitcoin hedder blockchain-teknologi. For at forstå denne teknologi skal du forestille dig, at alle overførsler bliver gemt i sin egen boks. Denne boks indeholder en afsender, en modtager og antallet af bitcoins, der skal sendes. Denne boks har sit eget unikke ”fingeraftryk” samt fingeraftrykket for boksen, der blev tilføjet tidligere.
Dette gør, at alle disse bokse danner en kæde. Hvis nogen prøver at ændre boksens indhold, ændres boksens fingeraftryk, og kæden er ikke længere sammenhængende. Derfor er det utroligt svært at ændre i indholdet for en boks, da det kræver, at alle bokse i hele kæden ændres.
For at gøre det hele endnu mere sikkert, er det påkrævet, at computeren løser et matematisk problem for overhovedet at lave en ny boks, og hele kæden er delt mellem et netværk af computere, der alle tester, om kæden er ens. Hvis der er steder, hvor boksene afviger fra hinanden, afvises disse overførsler.
Hvis en potentiel hacker ønsker at ændre en overførsel, kræver det derfor, at alle bokse i hele kæden ændres, at der løses et matematisk problem for alle bokse i kæden, og at hackeren kontrollerer netværket.
Mængden af computerkraft påkrævet for at udrette dette er enormt. Derfor er en blockchain meget mere sikker end traditionelle databaser og andet centraliseret teknologi.
Bitcoins kurser kort fortalt
Du har sikkert hørt, at bitcoins kurser er meget volatile. Dette er korrekt, for priserne svinger minut for minut, og på bare få dage har nogle kryptovalutaers kurs oplevet 3-cifrede procentstigninger.
Men hvordan fastsættes priserne? Kort sagt fastsættes de efter, hvad andre er villige til at betale. Når priserne for bitcoins stiger, er det et resultat af, at flere mennesker er interesserede i at købe valutaen, og derfor kan ejere af bitcoins tage en højere pris. Når priserne falder, er det fordi, færre mennesker ønsker at købe valutaen, og derfor sænkes priserne for at gøre det mere attraktivt at købe valutaen.
Interessen for bitcoins er meget svingende, hvilket er grunden til, at priserne er så volatile. Et dårligt rygte kan få priserne til at styrtdykke, mens gode rygter kan få priserne til at skyde i vejret. På grund af disse voldsomme prisudsving, lever nogle mennesker af at følge bitcoins kurs minut for minut og købe eller sælge bitcoins alt efter kursen.
Dette er heldigvis ikke nødvendigt, da bitcoins sagtens kan fungere som en langsigtet investering. Det kræver selvfølgelig, at man holder øje med markedet, men i det lange løb er bitcoins kurs for det meste stigende.
Bitcoin og skat
Det kan være svært at finde rundt i, om man skal betale skat af bitcoins. Det er svært overhovedet at afgøre om bitcoins er en valuta eller en investering. Det korte svar er, at det hele handler om konteksten.
Hvis du investerer i bitcoins, og herefter sælger dem videre for en gevinst, skal der betales skat, og ligeledes er alle tab fradragsberettigede. Denne afgørelse er temmelig ny. Den blev først truffet i sommeren 2017, hvor skatterådet afgjorde, at bitcoin tæller som en investering. Dog er reglerne lidt anderledes, hvis du bruger bitcoins som betalingsmiddel. I dette tilfælde betragtes bitcoins som en valuta ligesom den danske krone, og derfor skal du ikke betale skat. Derfor er det vigtigt altid at holde øje med sine gevinster, tab og betalinger, når man bruger bitcoins.
Bitcoin som betalingsmiddel
Bitcoin vil sandsynligvis aldrig overtage de traditionelle valutaer. Men den giver et alternativ til traditionelle betalingsmetoder som længe har været tiltrængt. Som betalingsmiddel har bitcoin ligesom alle andre valutaer sine fordele og ulemper, og på trods af at bitcoin er en ny valuta, er flere virksomheder begyndt at modtage bitcoins som betalingsmetode. Dette gør sig specielt gældende inden for internethandel, hvor en stor del forbrugerne er ved at være trætte af den konstante overvågning.
I dag er det muligt at købe bøger, computerspil, og hvis du har brug for noget til at holde dine fødder varme, kan du sågar købe sokker lavet af lamauld. Der er en række fordele ved at modtage bitcoins. Det koster ikke noget at modtage bitcoins, og nyere virksomheder har indset, at bitcoins er en god måde at skabe opmærksomhed og tilbyde noget, konkurrenterne ikke gør.
Men når det så er sagt, har bitcoins stadig nogle ulemper sammenlignet med traditionelle valutaer. Det, der holder de fleste virksomheder tilbage fra at modtage bitcoins, er deres prissvingninger. De færreste har lyst til at modtage betaling, som måske kun er halvt så meget værd i morgen. Dette problem kan faktisk løses, da de store kryptobørser tilbyder muligheden for at konvertere alle betalinger foretaget med bitcoins til amerikanske dollars automatisk.
Et andet stort problem er rent faktisk bitcoins anonymitet. Ved at gøre bitcoins anonyme, kan købere ikke spores, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt, da mange mennesker gerne vil vide, hvem de køber et produkt af. Derudover har bitcoins anonymitet gjort det muligt for kriminelle at lave betalinger anonymt. Dette er selvfølgelig en af de store problemer med anonymitet, og det gælder for alle – selv de kriminelle. Men i bund og grund har anonyme betalinger altid været mulige, og kriminelle var stadig i stand til at betale uden at blive opsporet, før bitcoin kom frem.
Hvorvidt man er for eller imod brugen af bitcoin som betalingsmiddel har egentlig ikke den store betydning, da bitcoins allerede er et udbredt betalingsmiddel, og intet tyder på, at bitcoins vil blive mindre udbredte i fremtiden.
Nye konkurrenter prøver at vælte bitcoin
Da bitcoin er open source, har alle udviklere haft mulighed for at lave kryptovalutaer baseret på samme teknologi som bitcoin. Dette har gjort, at der siden 2011 er opstået en masse nye kryptovalutaer. Generelt har bitcoin altid været den uovertrufne mester. Dette er ved at ændre sig, da andre kryptovalutaer er begyndt at indhente bitcoins, og flere af disse kryptovalutaer har gjort det til deres mål at blive de største på markedet. Mange af disse nyere kryptovalutaer har mange ressourcer, og nogle er finansieret af store virksomheder. Derfor er det ikke utænkeligt, at bitcoin ikke for altid vil være den største kryptovaluta. Men når dette er sagt, så er bitcoin stadig den allerstørste kryptovaluta på markedet, og det vil den sandsynligvis stadig være de næste mange år.