Flere og flere danskere investerer i Bitcoins. Desværre bliver en del potentielle investorer skræmt væk, da det kan være svært overhovedet at vide, hvor man skal starte, hvis man vil investere i Bitcoins. For at give alle mulighed for at investere i Bitcoins har vi samlet en oversigt over, hvad du skal vide for at investere i Bitcoins.
Hvor opbevares Bitcoins?
Bitcoins opbevares i en wallet. En wallet er kort sag en pung, der bruges til at opbevare dine Bitcoins. Uden en wallet ville det være umuligt at vide, hvor mange Bitcoins, der er i omløb. En wallet giver mulighed for at lave overførsler ved at knytte afsenderens wallet med modtagerens wallet i blockchainen. En wallet sammensætter afsenderen og modtageren vha. en elektronisk adresse, som er unik for den individuelle wallet. Den elektroniske adresse sikrer anonymitet og sikkerhed, da ingen ved, hvem der er bag den elektroniske adresse.
Der er flere forskellige typer wallets. Men en web wallet er den mest benyttede wallet for nybegyndere. Dette giver god mening, da web wallets ofte er utrolig lette at bruge, og når du opretter dig på en kryptobørs, får du helt automatisk tildelt en web wallet. Når du vælger en web wallet bør du vælge den med omhu, da du overlader sikkerheden for dine Bitcoins til en anden virksomhed. Heldigvis er de store børser, der sælger Bitcoins ofte forsikret mod hackerangreb, men denne forsikring gælder kun i tilfælde af hackerangreb mod virksomheden. Dette vil altså sige, at hvis du som privatperson bliver hacket, er du ikke dækket. Derfor er det nødvendigt at tage nogle fornuftige forholdsregler. Du skal sørge for at have en svær adgangskode, du må ikke dele dine oplysninger med andre, og hvis du har store summer Bitcoins, skal du skifte til en anden type wallet.
Få $10 gratis i Bitcoins på Coinbase Kryptobørs
Andre opbevaringsmetoder
Udover en web wallet er det også populært med en klient wallet. Dette er en wallet, du har installeret på din computer. Denne type wallet kan være sværere at bruge, og du har selv al ansvaret for at holde din wallet sikker. Hvis du benytter denne type wallet, skal du altid sikkerhedskopiere i tilfælde af, at computeren går i stykker. Udover dette er der også mulighed for at have en mobil wallet til telefonen, denne fungerer ved at installere en app. Mange kryptobørser tilbyder deres web wallets til mobilen, og sikkerheden er ofte den samme som ved en traditionel web wallet.
Hvis du er mere teknologisk anlagt og gerne vil have en højere sikkerhed, kan du benytte en hardware wallet. Denne type wallet koster penge, da det er et stykke fysisk hardware, du køber. Den fungerer lidt ligesom et USB-stick, hvor dine Bitcoins er opbevaret. Denne type wallet er en utrolig sikker form for opbevaring af Bitcoins og bør bruges, hvis du har mange Bitcoins.
Hvis du er oldschool, kan du opbevare dine Bitcoins i en papir wallet. Dette er den mest sikre måde at opbevare Bitcoins. Det indebærer, at din wallets adresse er nedskrevet på et stykke papir og opbevaret et sikkert sted. Disse papir wallets er utrolige sikre og bruges til at opbevare store summer Bitcoins.
Alle ovenstående wallets er gode til at opbevare store mængder Bitcoins, men for en nybegynder er en web wallet tilstrækkelig.
Bitcoins og web wallets
Når du bruger en web wallet, er det vigtigt at huske på, at Bitcoin ikke er den eneste kryptovaluta på markedet. De fleste wallets opbevarer kun én type kryptovaluta. Derfor skal du altid huske på, at du skal bruge den elektroniske adresse for din Bitcoin wallet. Hvis du sender Bitcoins til en Litecoin wallet, vil transaktionen enten ikke blive godkendt, eller du kan være så uheldig at overførslen godkendes, men mønterne aldrig bliver overført til den anden wallet. Dette resulterer i, at de afsendte coins er ”væk”.
Heldigvis er de fleste web wallets gode til at minde brugeren om dette, og der står altid enten ”Bitcoin” eller ”BTC” ved siden af din Bitcoin wallet.
Hvor køber jeg Bitcoins?
Bitcoins kan købes på flere måder, men den letteste og mest populære måde er helt klart igennem en kryptobørs. Som udgangspunkt er der to typer børser. Dem der udelukkende handler med kryptovalutaer, og dem som handler med både kryptovalutaer og traditionelle valutaer. Den første børs er kun brugbar, hvis du allerede har en kryptovaluta, som du gerne vil bytte for Bitcoins. Den anden type kryptobørs skal bruges, hvis du ikke ejer nogle Bitcoins eller gerne vil købe nogle flere.
Hvad er en kryptobørs?
En kryptobørs fungerer ligesom en traditionel børs. Kryptovalutaernes priser er fastsat efter udbud og efterspørgsel. Hvis der er høj efterspørgsel på en kryptovaluta, kan ejerne af denne kryptovaluta sælge deres coins for en høj pris. Omvendt falder værdien af en kryptovaluta, hvis der er lav efterspørgsel. De fleste kryptobørser er lette at bruge, og der medfølger altid en web wallet, hvor du kan opbevare dine Bitcoins. Der er masser af kryptobørser derude, og det er derfor en god idé at undersøge de forskellige kryptobørser, inden du begynder at købe Bitcoins.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en kryptobørs?
Det første, du skal undersøge, er, hvilke kryptovalutaer den pågældende børs sælger. De fleste børser sælger heldigvis Bitcoins, og derfor er udvalget af kryptovalutaer kun et problem, hvis du gerne vil købe Altcoins (alternativer til Bitcoins). Udover dette er det altid en god idé at undersøge kurserne. De fleste kryptobørser har en lille forskel i deres kurser. Dette er et resultat af, at kryptovalutaer er et ureguleret marked, og derfor er kurserne ikke fastsat af en central enhed, men derimod af investorerne på den individuelle kryptobørs. Prisforskellene er for det meste meget små, men desto lavere prisen er, desto flere Bitcoins får du for dit køb.
Som nybegynder er det også anbefalet, at du undersøger, hvor brugervenlig siden er. Det kan måske være fristende at benytte en af de meget komplicerede børser såsom gdax, men denne børs vil sandsynligvis være alt for overvældende og resultere i, at du begår fejl. Disse komplicerede børser har ofte masser af kryptovalutaer, og priserne opdateres i realtime. Som udgangspunkt har du ikke behov for nogle af disse funktioner, når du starter med at investere i kryptovalutaer. Livepriser er for det meste kun relevant for fuldtidsinvestorer, også kendt som day-traders, og du bør først investere i de mindre kryptovalutaer, når du kender markedet.
Desuden skal du være opmærksom på kryptobørsens gebyrer. De fleste kryptobørser tager et gebyr for at veksle dine penge til Bitcoins og omvendt. Gebyrerne varierer alt efter betalingsmetode og kryptobørs. De højeste gebyrer er tillagt betaling med debet/kreditkort, mens de laveste gebyrer er tillagt traditionelle bankoverførsler. Betaling med kort kan være helt op til 8%, mens det ofte koster mindre end 3% i gebyrer for en traditionel bankoverførsel. Derfor er det som udgangspunkt anbefalet at lave en traditionel bankoverførsel. Ulempen ved en bankoverførsel er desværre, at den tager længere tid at gennemføre end en kortbetaling.
Det sidste, du skal være opmærksom på, er, om kryptobørsen koster penge. Nogle kryptobørser kræver en månedlig betaling. Denne betaling kan ligge mellem 50 og 150 kr. pr. måned. Disse kryptobørser har som udgangspunkt en del flere funktioner og tager ingen gebyrer for at veksle mellem kryptovalutaer og traditionelle penge. Men disse kryptobørser har ofte flere funktioner, end nye investorer har brug for, og der skal enten handles med store summer penge, eller der skal laves mange overførsler, før det kan svare sig at betale en månedlig pris fremfor et gebyr pr. overførsel.
Hvilken kryptobørs bør jeg vælge?
De fleste investorer vælger kryptobørser baseret på en række forskellige faktorer. De trænede investorer er går meget op i, hvilke funktioner kryptobørsen har, antallet kryptovalutaer de kan investere i og prisen på gebyrerne. De nye investorer vælger oftest en kryptobørs, der har lidt færre funktioner, men som er mere brugervenlig og har højere kundeservice.
Derfor ender de fleste nye investorer på enten Coinbase eller BitStamp. Begge kryptobørser er vældig populære, og de har med deres høje sikkerhed og gode kundeservice fået et ry som nogle af de bedste kryptobørser på markedet. BitStamp er lavet til det europæiske marked og tager imod euro. Dette betyder, at BitStamps transaktionshastighed er hurtigere end Coinbases her i Danmark. Desværre har BitStamp høje gebyrer, når det kommer til kortbetalinger. Disse gebyrer er 8% for småbeløb og 5% for høje beløb. Deres gebyrer for bankoverførsler er heldigvis en del lavere, og de tager under 1% i gebyrer for en traditionel bankoverførsel.
Coinbase tager en del lavere gebyrer, når det kommer til kortbetalinger. Hvis du betaler med debet/kreditkort, koster det kun 4% i gebyrer, uanset hvilket beløb du handler for. Sammenlignet med BitStamp koster det lidt mere at gennemføre en bankoverførsel, da Coinbase tager et gebyr på 1,5%.
Med hensyn til brugervenlighed er Coinbase den letteste kryptobørs at benytte. Den har et pænt interface og et meget intuitivt design. BitStamp kan virke overvældende for nye brugere, da de bombarderer med informationer, og det tager længere tid at oprette sig som bruger.
Hvis du aldrig har købt Bitcoins og blot skal købe for et mindre beløb, er Coinbase den kryptobørs, du bør starte med. Hvis du derimod har allerede har erfaring med kryptovalutaer og gerne vil købe Bitcoins for et større beløb, kan du med fordel vælge BitStamp.
Hvordan købes Bitcoins igennem en kryptobørs?
Det er ikke specielt kompliceret at købe Bitcoins igennem en kryptobørs, og processen er mere eller mindre identisk for de fleste kryptobørser. Det første du skal gøre, er at oprette en bruger. Oftest er der en knap på forsiden, hvor der står noget i retning af ”get started”, hvis dette ikke er tilfældet, kan du finde et link øverst i højre hjørne, hvor der står ”sign up”.
Det første du skal gøre, er at indtaste nogle oplysninger. Dette er oftest en mailadresse, fornavn, efternavn og i nogle tilfælde et telefonnummer. Når disse oplysninger er indtastet, vil du herefter modtage en mail, hvor du skal bekræfte din mailadresse. Efter dette er gjort, vil du i nogle tilfælde modtage en besked over telefonen, som indeholder en kode, du skal skrive for at blive logget ind.
Når du er blevet oprettet og logget ind, er det nu på tide at købe dine første Bitcoins. På de fleste kryptobørser hedder siden, hvor dette gøres, ”Buy/Sell”. Herinde skal du tilføje en betalingsmetode, du kan vælge mellem kortbetaling eller en bankoverførsel. Hvad du skal vælge afhænger af, hvilken kryptobørs du benytter, og hvor stort et beløb du vil købe for. Hvis du køber for et stort beløb, bør du vælge den traditionelle bankoverførsel. Hvis du bruger Coinbase og køber for et mindre beløb, er det ikke et problem at bruge dit kort.
Når dette er gjort, skal du vælge, hvilken kryptovaluta du vil købe, og hvilken wallet disse coins skal sendes til. Husk at sende dine Bitcoins til din Bitcoin wallet og afslut med at godkende ordren.
Tillykke! Du har nu købt dine første Bitcoins.
De fleste kryptobørser kræver, at du uploader et ID. Dette kan f.eks. være et kørekort eller et pas. Disse oplysninger skal bruges af sikkerhedsmæssige årsager og er for de fleste kryptobørser et lovkrav. Selvom det kan virke ubehageligt at uploade sit ID til internettet, er det den eneste måde disse kryptobørser kan stoppe bedrageri og misbrug af andres kortoplysninger.
Et godt råd inden du køber Bitcoins
Du kan ligeså godt sætte dig ind i markedet, inden du køber dine første Bitcoins. Hvis du ikke kender markedet, kan du meget let blive skræmt af de volatile prisudsving, hvorefter du i panik sælger dine Bitcoins pga. et helt naturligt prisfald.
Når du benytter en kryptobørs, skal du huske at holde din sikkerhed i top. Lad vær med at dele dine brugeroplysninger med andre og sørg for at have en svær adgangskode, som du ikke uden videre glemmer, og hvis du køber store mængder Bitcoins, skal du ikke bruge en web wallet.
Held og lykke med din fremtidige karriere som kryptoinvestorer.