Coinigy – En Premium kryptobørs med Premium features

De fleste day-traders kender højst sandsynligt til det evige problem med kryptobørser. Der er alt for mange. Selvom det store udvalg er en ganske god ting, er det utroligt trættende at skulle skifte mellem kryptobørser konstant, og desværre har nogle kryptobørser meget få funktioner. For at gøre det hele endnu værre er der sikkert flere kryptobørser, du udelukkende bruger, fordi de har én enkelt kryptovaluta, du gerne vil have.

For at hjælpe frustrerede investorer har Coinigy samlet over 45 kryptobørser på en platform, der tilbyder er lækkert design og mange funktioner, hvis du selvfølgelig er villig til at betale.

Coinigys markedsplads

Når en platform er i stand til at samle over 45 kryptobørser, vil det ikke være nogen overraskelse, hvis denne platform er ekstremt kompliceret. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Coinigys markedsplads er let at navigere rundt i, og den har et pænt design. I venstre side kan du finde alle kryptobørserne, du kan handle igennem, og det er let at skifte mellem de forskellige valutaer. Ud over dette er Coinigys kursgraf let at forstå, og den er meget præcis. Coinigys kursgraf er så præcis, da den bliver leveret af ”tradeview point”, som er den førende hjemmeside inden for analyser af kryptovalutaer.

Coinigys app

Hvis du har prøvet at bruge en mobilapp til at investere i kryptovalutaer, ved du sikkert allerede, hvor ringe nogle af disse kan være. Bittrex’ mobilapp er intet mindre end forfærdelig at bruge, og den kan til tider være meget langsom. Her er Coinigys app meget bedre, og den kører igennem Googles datacenter, så den oplever ingen afbrydelser eller forsinkelser. Hvis du har brug for ekstra features til Coinigys app, er der også mulighed for at bruge plugins og apps fra tredjeparter sammen med Coinigys grafer. Indtil videre er det begrænset, hvilke og hvor mange tredjeparts applikationer du kan bruge sammen med Coinigy, men når denne feature bliver mere integreret, bliver det spændende at se, hvilke muligheder der åbner sig.

Hvad er prisen, og kan det svare sig?

Coinigy har masser af funktioner, der kan bruges til at give dig alle de informationer, du skal bruge. Mange investorer tror fejlagtigt, at kryptohandel kun handler om kurser og tal, men faktisk spiller de sociale medier en lige så stor rolle i kryptovalutaernes kurser. Derfor tilbyder de en ”Social Scanner”, der scanner de sociale medier for nyheder og generelle tendenser inden for de sociale medier. Herudover har Coinigy en ”Arbitrage Scanner”. Dette er et værktøj, der sammenligner kurspriserne for de forskellige kryptobørser, så du ved, hvilken kryptobørs der tilbyder de billigste priser.

Andre brugbare funktioner er blandt andet

  • Mulighed for at lave automatiserede ordrer (For eksempel køb ved prisfald, salg ved prisstigning)
  • Sms-beskeder der fortæller dig om prisudviklingen
  • Nyheder fra forskellige kilder
  • En generel oversigt over markedsudviklingen
  • En blockexplorer
  • Mulighed for at integrere informationer i et regneark

Dette er blot nogle af de funktioner, som Coinigy tilbyder. Endnu bedre er det, at de ikke tager transaktionsgebyrer, men med en pris på 18,66 dollars om måneden er det store spørgsmål, om det kan svare sig at bruge Coinigy. Hvis du er en day-trader, der handler meget, så er svaret ja. Men for den traditionelle investor, der bruger sine kryptovalutaer som en langsigtet investering, er de fleste af disse features overflødige, og du er bedre tjent med at bruge Coinbase eller BitStamp.