Bitcoin

Gennem det seneste års tid eller to har det nærmest været en umulighed ikke at have hørt om eller stiftet bekendtskab med Bitcoin af den ene eller anden årsag. Medierne har fået øjnene op for markedet for kryptovalutaer, og det samme har offentligheden naturligvis.

Men vi skal helt tilbage til begyndelsen af 2009. Her bliver Bitcoin introduceret af dens grundlægger Satoshi Nakamoto, som til stadighed er ukendt. Ingen har formået at finde ud af, hvem han eller hun er, eller hvor vedkommende befinder sig. Siden 2009 er der i mere eller mindre grad blevet spekuleret i kryptovalutaen, men det er først inden for de senere år, hvor den for alvor har opnået stjernestatus, men også har været genstand for kritik.

Når man ser på Bitcoins kurs, er den kun gået én vej frem til sen 2017. Lige netop indtil årsskiftet til 2018. Herefter er det gået nedad. Og det er der mange grunde til og mange bud på. Ønsker man at holde øje med markedet for Bitcoin, Ethereum, Litecoin og de flere hundrede altcoins, er der mange online børser, man kan følge. Bitcoin kurs er blot en af mange kryptovalutaer, som har en ret volatil udvikling. Det vil sige, at kursen kører meget op og ned og er let påvirkelig.

Er man ikke et tålmodigt menneske og kan vente på langsigtede, årlige aktieafkast, er Bitcoin blevet refereret til som det vilde vesten. Nogle anser det for at være en retning i forhold til en decentralisering af bankerne og den måde, vi i dag handler med valuta og værdier på – og hvordan vi overfører penge til hinanden nemmest billigst muligt.

Request failed

Følg kursen live sekund for sekund

Der er flere steder, man som investor kan følge sin Bitcoin kurs og dens udvikling sekund for sekund. Der findes flere store børser, hvor den kan handles. Det er fx Coinbase, som er en af de mere respekterede og sikre steder at handle med kryptovaluta. Her skal en valuta godkendes på mange parametre, før den bliver mulig at se og handle. Derfor er det lige nu kun Bitcoin, Bitcoin Cash, Ethereum og Litecoin, der er optaget i det fine selskab.

Her kan du hele tiden holde øje med kurser og følge dem intenst. Det samme gør sig gældende for Binance, som også er en børs samt Coinmarketcap, som nok giver det bedste overblik over samtlige valutaer lige nu.

Ser man på det store billede, er der måske ikke de store udsving at notere sig. Men går man tættere på Bitcoins kursudvikling, er det ganske tydeligt, at det er volatilt, og der forekommer store udsving. Her på billedet ovenfor ses kursen for Bitcoin over de seneste 24 timer på Binance. På billedet herunder kan man se det store overblik over de 100 meste handlede og eftertragtede kryptovalutaer på Coinmarketcap.

Bitcoin kursudvikling – fra 2009-2018

Når man taler om Bitcoin værdi og Bitcoin valuta, er man nødt til at tænke øjeblikkeligt. For kursen er aldrig den samme. Netop derfor er man kontinuerligt nødt til at følge markedet tæt på en af førnævnte børser for at blive klogere og ikke udtale sig fejlagtigt. Der findes kun 21 millioner Bitcoins derude. Det svarer til at sige, at man ved, hvor meget guld der er derude. Prisen afhænger naturligvis af efterspørgslen ligesom med alt andet. Ser man på en Bitcoin kurs graf over en længere periode, kan man se, at den ligger ret stabilt mellem 100-900 dollars for en Bitcoin fra 2009-2017.

Ligger stabilt mellem 100-900 dollars er måske en kende upræcist at tale om, men i Bitcoin-regi er det ganske normalt, at den ligger med sådanne udsving. Især når man sammenligner med en stigning over denne årrække og med hele 2017, hvor det tog fart. I marts 2017 er Bitcoin ved at gøre sig klar til sin himmelflugt. Det florerer i medierne med flere historier og folk, der har købt op til flere Bitcoins for år tilbage, som på dette tidspunkt har mangedoblet sin oprindelige værdi.

Der er endda en historie, der går på, at der var en italiensk udvikler, der ikke kunne betale for sine to pizzaer, men fik indehaveren af pizzariet til at tage betaling på 10.000 Bitcoins. Det var tilbage i maj 2010, hvor den var stort set ukendt og ikke havde nævneværdig værdi. Det var kun nørder, der lå inde med Bitcoins og måske selv havde minet dem frem. De to pizzaer til 10.000 Bitcoins var i december 2017, hvor kursen var på sit højeste, mere end 100 millioner dollars værd.

Lægger man selv inde med Bitcoins, er det som regel en god idé at have is i maven og ikke lade sig influere af de kursudsving, der hele tiden forekommer. Der opstår, ligesom der gør med konventionelle aktier og værdipapirer, hele tiden udsving, som er påvirket og forårsaget af regnskaber, udmeldinger og meget andet. Sker der fx et hack i en kryptobørs, falder værdien, fordi flere sælger grundet utryghed. Det samme gør sig gældende, hvis en virksomhed får et dårligt rygte eller leverer et skidt regnskab.

At Bitcoins kurs i dkk og andre valutaer, skyldes i den grad, at mange fik øjnene op for muligheden for at tjene nemme penge. Eftersom flere vælger at investere, kommer der flere penge ind på markedet. Det får kursen til at stige, og værdien til at blive helt enorm, som det var tilfældet før jul i 2017, hvor Bitcoin var på sit højeste med 17.893 dollars, hvilket på daværende tidspunkt svarede til mere end 120.000 kroner pr. Bitcoin.

Bitcoin kurser forklaret i øjenhøjde

Når man ser på Bitcoin kurser, er der mange faktorer, der spiller ind. Faktisk er det svært at sige helt eksakt, hvad der er udslagsgivende for, at kursen stiger og falder, men i det store og hele handler det jo om, at der er nogen, som køber og sælger. Er der flere, der køber, er det lig med, at efterspørgslen stiger – og det samme vil prisen gøre. Når der er flere, der vil have et produkt, og der kun er x antal, vil det naturligvis medføre en prisstigning.

På samme tid vil denne prisstigning have en positiv effekt for dem, der allerede har investeret i Bitcoin. De har en klar interesse i, at der er flere, der investerer, da de vil påvirke kursen. Man ser noget lignende i forhold til aktiemarkedet, hvor positiv omtale og gode årsregnskaber eller store ordre er med til at påvirke kurserne på fx C-25 aktier.

Med Bitcoin er diskursen, at der bliver spekuleret i noget, man ikke har begreb om, hvad er. Men for dem, der forstår teknologien bag blockchain, giver det rigtig god mening. Det er en ny måde at handle og overføre på, som går meget hurtigere og ikke koster noget. Hvorfor betale for noget igennem en bank, når du springe det led over? Det er det, der også er med til at påvirke kursen for Bitcoin. At stater og banker vil kontrollere markedet og lukke ned for det, de ikke selv kan kontrollere.

Nedenfor på billederne dannes et billede af interessen for Bitcoin set ud fra søgninger på Bitcoin.

Få det hurtige overblik over kursen på Bitcoin og altcoins

Coinmarketmap er nok et af de mest anvendte sites, hvor man kan tjekke kurser på Bitcoin og altcoins, som er de mindre kryptovalutaer. På sitet er der intet mindre end 1.500 forskellige kryptovalutaer, som bunder i diverse projekter. Tag fx Ripple (XRP), som er en af de mest handlede kryptovalutaer sammen med Bitcoin. Den tager afsæt i et system, der håndterer monetær udveksling på en nem, hurtig og billigere måde.

På Binance kan du handle kryptovalutaer. Det er ikke alle, der er på denne børs, men langt de mest handlede er til stede og mulige at investere i. For at få det gode og hurtige overblik forudsætter det, at man sætter sig ind i børsen og forstår dets mekanikker. Hvordan køber man? Hvordan sælger man? Hvad koster det i gebyr at få pengene ud igen? Og hvad er den nemmeste og billigste måde til at konvertere ens kryptovaluta til rede kontanter, der kan hæves igen på ens konto? Det og mange spørgsmål, kan man få besvaret på fx Reddit eller diverse fora på Facebook, hvor passionerede fans følger markedet på tæt hold.

Er der en decentralisering under opsejling?

Det er spørgsmålet, som mange på begge sider stiller sig selv. Er man tilhænger af statsstyrede banker og centraliserede systemer, advokerer man nok for, at en decentralisering ikke er mulig i form af Bitcoin. Spørger man anarkokapitalister og udviklere, der hylder blandt andet blockchain-teknologien, vil man høre et modsatrettet svar.

Vi kan af gode grunde ikke vide, om Bitcoin laver en bule i universet og forandrer vores måde at handle med hinanden på. Vi kan allerede se eksempler på, at kongens mønt ikke er god nok som betalingsmiddel i dagligdagen. Er det så ikke muligt med en anden form for valuta som betalingsmiddel? Det handler vel i al sin enkelthed blot om at holde styr på, hvem der ejer hvad, og hvem der skylder hvem og hvor meget.

For få år tilbage blev den første Bitcoin børs realiseret på Wall Street, men den fandt aldrig rigtigt det fodfæste, man fra stifterens side havde håbet på. Yderligere har man set, hvordan Bitcoin er blevet brugt som betalingsmiddel på Silk Road, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord – også stoffer. Hvilket i øvrigt førte til fængsling af Charlie Shrem, som bevidst handlede med en fyr, der solgte stoffer. Kort fortalt.

Til sammenligning har man ikke set nogle bankfolk opnå fængsel for finanskrisen, som havde stor indvirken på hele verden, og mange mistede alt, de havde. Det er i hvert fald stadig lovligt at handle med kryptovaluta i Danmark, og der foreligger ikke nogle endegyldige love og regler for det – endnu.

Hvad koster en Bitcoin?

I skrivende stund, sen marts 2018, koster en Bitcoin den nette sum af 8.182 dollars. Det svarer til 50.856 kroner til dagens dollarkurs. En ganske habil og værdifuld valuta, som af mange anses som værende en revolution, der kommer til at få stor betydning i fremtiden. Kursen på Bitcoin er svær at blive klog på, når man sammenligner med de traditionelle aktiekurser.

Her vil man se, at markedet flader ud igen efter en stigning, og det hele regulerer sig selv igen. Det er især hypen omkring Bitcoin, der har haft stor indvirken på dens kurs. Med et market cap på på mere end 16 millioner Bitcoins er der stadig masser af coins, der skal mines frem. Når man taler om BTC kurs, skal man nævne alle de andre kryptovalutaer også. De influerer på hinanden. Når Bitcoin stiger, falder de andre mindre altcoins. Når Bitcoin står stille eller går ned, stiger altcoins. Det er et lidt forsimplet billede af markedstendensen, men det er i grove træk, således at det har udspillet sig siden sommeren 2017.

Hvordan ser det ud med Bitcoin i fremtiden?

Hvis man vidste, hvordan fremtiden så ud for Bitcoin, er det om at investere massivt eller shorte Bitcoin aktier – altså gå modsat markedet. Hvis man kan leve af at investere i Bitcoins optur, kan man også tjene penge på dens nedtur. Det er netop derfor, der er så mange i hele verden, der følger intenst med og sidder på flere skærme for at kunne bevare det gode overblik.

Bitcoins kurs ligger lige nu mere eller mindre stabilt omkring de 8-9.000 dollars. I og med at man fra flere bankers side er begyndt at nægte at have noget som helst at gøre med gevinster fra kryptovalutaer, bliver det svære at realisere pengene til danske kroner på ens konto. Men spørger man en vaskeægte kryptohaj, er det fuldstændigt ligegyldigt. Hvorfor skulle man gide at have sine penge ud på en dansk konto, når man kan handle med valutaen flere steder i verden? Det er ren og skær anarkokapitalisme, der hersker her, og det er vejen mod et decentraliseret marked, der får opmærksomheden.

Spørger du bank-og investeringsfolk, der er imod Bitcoin og altcoins, spås de ikke nogen fremtid. Man er nødt til at huske på afsenderen af udtalelserne, før man dømmer Bitcoin. Diskursen går på boble og Ponzi-skam, men den går også på en revolution af vores opfattelse af, hvordan vi handler med hinanden. Det er derfor umuligt at gisne om, hvordan Bitcoins kurs ser ud om bare et år eller to.

Det kan være, vi anvender den som betalingsmiddel, får løn i Bitcoins, som de er set i Asien. Det kan være, at bankerne er blevet erstattet af teknologi som blockchain, hvilket Bitcoin er bygget på. Det kan være, den er død. Ingen ved det. Men indtil videre er der stadig stor værdi i den.

Fomo, hodl og alle de alle de andre forkortelser

Dykker man lidt ned i, hvad der ligger begravet i dybet af hele den her snak om kryptovalutaer som det vilde vesten, vil man støde på en masse forkortelser, som kræver en forklaring. I nogle kredse gør de sig også gældende inden for det generelle marked for aktie- og værdipapirhandel.

Fomo – Fear of missing out. Det er et af de mest anvendte udtryk overhovedet, hvis du fx følger nogle grupper på Facebook, hvor der udveksles erfaringer og tips til kryptovalutahandel. Fear of missing skal forstås sådan, at hvis tager et godt eksempel som i sommeren 2017, hvor alle hørte om Bitcoins, og snakken gik i alle kroge. Her var der mange nye, der kom ind på markedet, fordi de var bange for at gå glip af potentielle gevinster. Det gjorde, at kurserne steg vildt og voldsomt, og at der sad nogle på markedet i forvejen, som nød godt af de mange nye.

Netop derfor refereres kryptovaluta til pyramidespil. Der sidder nogen i den anden ende, som gerne vil have en til at investere. Og jo flere, der hopper med på vognen, jo mere tjener man. Det er præcis det samme som med aktiemarkedet. Er der flere, der investerer, stiger kursen. Det er ren udbud og efterspørgsel. Derfor er der ikke noget uldent ved det, hvis man skal helt nøgternt på det.

Hodl er også en af de forkortelser, man møder på sin vej, når man handler med kryptovaluta eller undersøger markedet. Har man fulgt udviklingen for Bitcoin gennem det seneste stykke tid og især siden jul, er hodl meget udbredt. Det betyder, at man skal holde på sin investering og ikke sælge ud. Følger man debatten i diverse fora og spørger ind til, hvordan det kommer til at gå Bitcoin i fremtiden, vil dem, der har Bitcoins advokere for, at man skal hodle. Sælger man ud, falder deres markedsværdi i takt med.

Fud – fear, uncertainty, doubt er også begreb, man møder på sin vej, når man researcher og vil blive klogere på de mange altcoins. Men det er nu også et ganske udbredt udtryk, betyder, at man kan komme i tvivl om sin investering og måske vælger at sælge. Det er ganske naturligt, at der hos særligt urutinerede investorer opstår den her frygt for, at det pludselig kan gå nedad og fortsætte. Hvorimod de mere erfarne investorer har i maven og bevarer deres investeringer eller køber flere, når kursen er på vej ned.

Det leder os ganske naturligt til et andet begreb inden for handel med aktier, Bitcoin aktier og værdipapirer – nemlig “buy the dip”. Det byder kort fortalt, at man investerer, når kursen er helt nede – og måske endda på sit laveste. Selvfølgelig med den optimisme at kursen vil stige igen på et tidspunkt.

Andre spillere på markedet bider Bitcoin i haserne

Er man interesseret i at se og lære mere til markedet for kryptovalutaer at kende, er Bitcoin jo en meget lille og begrænset del af det. Men ikke desto mindre er den valuta, der er skyld i, at alle de har fået vind i sejlene på det ene eller andet tidspunkt. Går man ind på Coinmarketcap, kan man se, at der bliver handlet flittigt med massevis af andre spændende valutaer. Se billedet herunder.

Bitcoin er uden sammenligning den, der er steget mest i kroner og ører, men Ethereum og Ripple er ganske godt med, når man ser på stigningen i procent over det senest års tid. I 2017 blev Bitcoin faktisk overhalet af netop Ripple. Imens Bitcoin steg mere end 1.000%, steg Ripple intet mindre end astronomiske 36.000%. Den gik fra en værdi på 0,06 dollars til 2,9 dollars, hvilket er en større stigning end nogen anden kryptovaluta.

Der kommer hele tiden flere spillere til. Udviklere, der sidder med spændende projekter, som ligger bag kryptovalutaen. For nogle handler det om det bagvedliggende, mens det for andre handler om at spekulere i udsving og profitere på disse. Det er et volatilt marked, hvor udsvingene er store, og det skal man kunne håndtere, hvis man vil begå sig succesfuldt. Men igen. Det handler jo altid om at holde sig opdateret på, hvad der sker. At læse om produkterne og services bag valutaerne er en essentiel af det. Ligesom dollaren er afhængig af det amerikanske marked, og hvad Donald Trump udtaler sig om.

Vil du se den seneste kurs på Bitcoin, kan du som nævnt benytte dig af ovenstående børser og sites, hvor der hele tiden opdateres. Vil du ind på markedet, er der mange forskellige indgangsvinkler. Blandt andet ved at oprette en Coinbase-bruger, som mange danskere vælger at gøre. For derefter at oprette sig på Binance, hvor man får adgang til at handle de mange altcoins, hvor udsvingene kan være større og mere iøjnefaldende. Vil man ind på markedet, bør man sikre sig selv med en wallet, således at man ikke er sårbar over for hackere. Her kan man fx anskaffe sig en Nano Ledger S, som er en af de mest sikre og populære wallets på markedet netop nu.