Hvilken litecoin wallet bør jeg benytte?
Det er altid en smule nervepirrende at skulle finde den rigtige wallet til dine kryptovalutaer. Hvis sikkerheden ikke er i orden, risikerer du at miste dine coins. Herudover skal din wallet være intuitiv nok til, at den er let at forstå, mens den selvfølgelig giver optimal sikkerhed. Sandheden er, at der ikke findes én wallet, der er den bedste. Det afhænger af, hvor mange coins du ejer, hvor ofte du benytter dine coins, og hvor meget du ved om IT-sikkerhed. Heldigvis har vi lavet en kort oversigt over de mest populære litecoin wallets, og hvilke fordele og ulemper de forskellige wallets har.
Hardware-, papir-, desktop- og internet wallets
Inden du vælger en wallet, bør du først tage stilling til, hvilken type wallet du skal have. Som udgangspunkt er der fire forskellige wallet-typer, du kan benytte. De har alle sammen deres fordele og ulemper. De sikreste litecoin wallets er hardware wallets og papir wallets. Disse wallets er utilgængelig for hackere, hvis du benytter dem korrekt. Dog har en hardware wallet en relativ høj pris, og papir wallets kan være svære at benytte. Derfor bør du kun bruge disse wallets, hvis du har mange litecoins eller har planer om at anskaffe dig mange litecoins.
Desktop wallets, også kendt som skrivebords-wallets eller klient-wallets, er et stykke software, du henter til computeren eller telefonen. Disse wallets er relativt sikre, da hackere skal have adgang til din pc for at stjæle dine coins. Men desværre har du – i mange tilfælde – kun adgang til din wallet gennem én enhed.
Internet wallets, også kendt som web/online wallets, er en wallet, du tilgår igennem en hjemmeside. Her overlader du sikkerheden til en tredjepart. Ofte fås online wallets gennem en kryptobørs for eksempel coinbase eller binance. Du bør ikke opbevare store mængder kryptovalutaer på en internet wallet, da kryptobørser kan blive udsat for hackerangreb.
Hardware litecoin wallets
Der er flere forskellige hardware wallets tilgængelige, og det er forskelligt, hvilke kryptovalutaer disse wallets kan indeholde, og hvor meget de koster. Nogle af de bedste hardware wallets til litecoins er Trezor og Ledger. Disse wallets koster mellem 90 og 100 dollars, hvor Trezor ofte er en smule billigere end Ledger. Begge wallets kan opbevare mange forskellige kryptovalutaer, og de har begge høj sikkerhed.
Litecoin wallets til pc
Når det kommer til desktop wallets er Jaxx og Litecoin QT to solide wallets. Jaxx har et lækkert interface, og den kan fås til både pc og telefon. Dog er Jaxx en ”hot wallet”, det vil sige, at din enhed skal have adgang til internettet for at benytte denne wallet, hvilket gør den mindre sikker. Litecoin QT er en meget sikker wallet, men alle dine coins opbevares på din pc, og derfor skal du være sikker på, at din pc er pålidelig og ikke går i stykker.
Online wallets og papir wallets til litecoin
Hvis du ikke har en stor mængde litecoin, og du gerne vil have mulighed for at veksle dine litecoins hurtigt, så kan du altid benytte coinbases wallet. Denne wallet er intuitiv og let at forstå, og du kan altid veksle dine litecoins til bitcoins eller traditionelle valutaer. Dog overlader du al sikkerheden til coinbase, hvilket gør den mindre sikker.
Hvis du gerne vil have maksimal sikkerhed på dine penge, kan du benytte ”liteadress.org”. Denne hjemmeside genererer en litecoin wallet-adresse, som du herefter kan udskrive og bruge til at opbevare dine litecoin offline.