Kort sagt er en kryptovaluta et digitalt betalingsmiddel. Den første kryptovaluta, bitcoin, blev lavet tilbage i 2008, og siden da er kryptovalutaer blevet utrolig populære. Grunden til at kryptovalutaer er blevet så populære, er pga. deres høje sikkerhed og anonymitet. Når du benytter kryptovalutaer som betalingsmiddel, skal du nemlig ikke indtaste nogen private oplysninger, så der gemmes ingen data om dig. Det lyder måske absurd, at man kan bruge et digitalt betalingsmiddel, men dette er faktisk meget almindeligt. Hver gang du benytter et betalingskort, bruger du allerede et digitalt betalingsmiddel. Dog er kryptovalutaer blevet til meget mere end et betalingsmiddel. Hvad kryptovalutaer er, handler om, hvordan du benytter dem. Kryptovalutaer kan nemlig både betragtes som en valuta eller en investering.
Kryptovalutaer som en valuta
Mange virksomheder godtager kryptovalutaer som betalingsmiddel. Det er forskelligt, hvilke kryptovalutaer de forskellige virksomheder godtager, men de fleste tager imod bitcoins. For virksomhederne er der en række fordele ved at benytte kryptovalutaer. Ofte har kryptovalutaer lave transaktionsgebyrer. Herudover kan kunderne ikke købe en vare og trække deres penge tilbage uden at aflevere varen. Sidst, men ikke mindst er det en god måde for virksomhederne at gøre sig bemærket på.
En af de nyeste teknologier inden for kryptovalutaer mht. betalinger er såkaldte ”smart contracts”. Denne teknologi gør det muligt for virksomheder og private at lave kontrakter, hvor begge parter skal opfylde nogle krav, før en overførsel udføres. En tredjepart verificerer, at alle personer i handlen har opfyldt kravene og starter overførslen. Med denne nye teknologi er det muligt at have meget komplicerede kontrakter, der sørger for, at alle parter overholder sin del af aftalen før en handel godkendes.
Kryptovalutaer som en investering
Siden 2013 har der været en række forskellige kryptobørser, der udelukkende handler med kryptovalutaer. Disse børser er en platform, hvor ejere af kryptovalutaer, kan bytte deres kryptovaluta for andre kryptovaluta. En kryptovalutas kurs afgøres af udbud og efterspørgsel. Udbuddet og efterspørgslen er ofte baseret på de seneste online tendenser og udmeldelser fra udviklerne, anmeldere og analytikere. Et dårligt rygte eller en dårlig udmeldelse fra udviklerne kan få kurserne styrtdykke.
Omvendt kan ekstrem begejstring og entusiasme få en kryptovalutas kurs til at blive ekstremt høj i løbet af kort tid. Der er flere strategier og måder at handle med kryptovalutaer gennem kryptobørser. Der findes daytraders, der handler med kryptovalutaer hver dag og følger kursen minut for minut. Den mest traditionelle måde at investere i kryptovalutaer er dog ved at købe dem gennem en kryptobørs og holde på dine coins i håbet om at de giver høje afkast i fremtiden. Mange af de store kryptovalutaer, såsom bitcoin og ethereum, kan købes for traditionelle valutaer gennem disse kryptobørser.
Den seneste trend inden for kryptovalutaer mht. investeringer er såkaldte derivater. Disse udbydes af store børser, der traditionelt set har handlet med aktier og råstoffer. Af danske børser, der tilbyder derivater, kan plus500 nævnes. Du skal dog være meget påpasselig med at investere i derivater. Det minder meget om gambling, da du kommer med en forudsigelse for kryptovalutaernes kurser i fremtiden, hvorefter du enten taber eller vinder penge. Du ejer ingen af de underliggende kryptovalutaer, og det er ren spekulation.